Hvad behandler kiropraktoren

Kiropraktorer behandler patienter med smerter og funktionsforstyrrelser i muskler og led, der ikke er baserede i f.eks. autoimmune eller maligne tilstande. Hovedparten af kiropraktorernes patienter lider af smerter i ryg og nakke med eller uden udstråling til ekstremiteter, rundt om brystkassen eller til hovedet. Kiropraktorer behandler endvidere  problemer i ekstremiteterne herunder idrætsskader. En samlet betegnelse for disse lidelser kunne være kolde reumatologiske lidelser.

Hovedparten af kiropraktorernes patienter er i den arbejdsduelige alder, men også ældre, babyer, børn og unge søger kiropraktor for problemer i bevægeapparatet.