Lænde- og bækkensmerter

Ved lænde- og bækkensmerter under en graviditet er det nærliggende at tænke på bækkenløsning, men det er heldigvis kun sjældent, at det er årsagen til smerterne. De hormonelle forandringer under graviditeten forårsager en større løshed i leddene og dermed også i bækkenet.

Men for at der er tale om bækkenløsning skal smerterne være meget udtalte, og som udgangspunkt være lokaliseret både bagtil over lænden og foran ved skambenet.

Lænde- eller bækkensmerter under en graviditet skyldes ofte en fastlåsning af ét af de tre led i bækkenet, og det opleves som jagende smerter i enten den ene eller begge sider af lænden. Smerterne kan stråle ned mod ballerne eller om mod lysken og de bliver ofte forværret ved at sidde ned eller rejse sig op fra en stol. At stå bøjet ind over et bord eller vende sig i sengen kan også forværre smerterne.

I de fleste tilfælde kan smerterne afhjælpes med få behandlinger.