Muskelbehandling

Triggerpunkter (“myoser”):
Triggerpunkter eller myoser er årsag til rigtig mange smerter i musklerne. Vi bruger ofte en specifik fingerkompression eller en akupunkturnål/dry needling, for på den måde at få løsnet de knudelignende muskelinfiltrationer. Dette giver en afslappet muskel og lindre ofte symptomerne.

MET (Muskel Energi Teknik):
Samlet betegnelse for forskellige aktive strækteknikker. Disse teknikker er med til at afslappe musklen og aktiverer den i et mere normalt og hensigtsmæssigt bevægemønster. Disse teknikker er gode især i genoptræningsfasen, og kan både laves på klinikken og gives som hjemmeøvelser.

Tværfibermassage:
Dette er en teknik hvor dybe massagebevægelser på tværs af bindevæv, kan bryde arvæv og kroniske betændelsestilstande i sener og ledbånd. Dette bruges især ved overbelastningsskader eller skader af mere kronisk karakter i bindevævet omkring sener og muskler.